Åbn let et program

Der findes mange måder, du kan åbne et program på i Windows 10. Det nemmeste er ved simpelthen bare at søge efter det, du skal bruge.

Klik på lup-ikonet nederst til venstre på skærmen. Så vises et søgefelt, hvor du kan begynde at indtaste navnet på det program, du vil åbne. Med det samme vil der begynde at vise sig søgeresultater, der matcher din indtastning. Klik på et af resultaterne eller tryk på Enter for at åbne det øverste resultat.

Det lyder måske besværligt, men det er utroligt effektivt, når man vænner sig til det. Du slipper nemlig for at rode dit skrivebord til med en masse programgenveje, og du kan finde alle programmer, der befinder sig på din computer.

I stedet for at bruge lup-ikonet kan du også bare trykke på Windows-tasten på dit tastatur, så startmenuen åbnes, og så bare begynde at indtaste dit søgeord.

Når du søger, er det faktisk ikke kun programmer, du finder. Med søgefunktionen kan du nemlig også fremfinde billeder, dokumenter og indstillinger for Windows – stort set alt, hvad der befinder sig på din computer. Hvis der ikke er nogen resultater, der matcher din søgning, vil Windows automatisk foretage en søgning på nettet.

Hvis du ikke bryder dig om at søge efter dine programmer, kan du selvfølgelig også åbne dine programmer på andre måder. I startmenuen finder du genveje til de mest brugte programmer. Vil du have en komplet oversigt over din computers programmer, kan du klikke Alle apps nederst til venstre i startmenuen. Og vil du placere en genvej til et program på dit skrivebord, kan du trække programmet fra startmenuen til skrivebordet med din mus.
Snart kan dit søgefelt endnu mere. I den amerikanske version af Windows 10 bor der nemlig en personlig digital assistent i søgefeltet, kaldet Cortana. Cortanas kunstige intelligens betyder, at du kan gøre et hav af flere ting fra søgefeltet, enten med din stemme eller en skriftlig ordre. Cortana er ikke tilgængelig i Danmark endnu, men kommer forhåbentlig snart.
SÅDAN KOMMER DU I GANG
SÅDAN FÅR DU ADGANG TIL FÅ MERE UD AF WINDOWS 10 OG ALLE VORES ANDRE GUIDES

Vi har et introduktionstilbud til dig:

Fuld adgang til alt fra Libris

Kr. 49,- per måned

TILMELD
Libris Media ApS
c/o CPH Office
H.C. Ørsteds Vej 50c, 1.
1879 Frederiksberg C
Email: support@juusu.com
Tlf.: 3264 1230
Vores telefoner besvares:
mandag til fredag mellem 10 og 12.

Cvr: 13394482
Bank: Reg.nr. 4784 kontonr. 0016940461

Ubegrænset adgang til viden om dit digitale liv

Juusu er en online tjeneste der giver dig et sjovere og nemmere digital hverdag - og arbejdsliv. Her får du ubegrænset adgang til guides fra Danmarks dygtigste forfattere og redaktører fra Libris. Disse guides har solgt mere end 9 millioner eksemplarer i Danmark siden 1994.

Du får adgang til Juusu med dine favorit gadgets; PC, Mac, iPhone, iPad, Android Tablet, Android Phone, Windows Phone eller Microsoft Surface.