Et kuglehoved gør livet lettere
Her er en vigtig tilføjelse: Køber du et professionelt stativ, får du kun stativet med i købet. Der medfølger ikke et hoved som til de billigere stativer, så det skal du købe separat (for resten så handler det der kuglehoved-halløj ikke nødvendigvis om at tage skarpere billeder, men om at slippe for nervesammenbrud, så det er ikke en uvæsentlig tilføjelse).
Kuglehoveder er vidunderlige, fordi de med blot et enkelt greb giver dig mulighed for at positionere og tage sigte med kameraet i alverdens vinkler (hvilket du vil finde ud af, er en stor fordel). Og frem for alt så sørger kvalitetskuglehoveder for at låse dit kamera godt fast, så det ikke "kryber" (hælder langsomt i den ene eller anden retning), efter at du har indstillet det. Ligesom stativer er et kvalitetskuglehoved dog ikke billigt, men køber du et godt ét, bliver du forelsket i det.
|
Scotts indkøbstips:
- Manfrotto 498RC4 Midi Ballhead (ca. kr. 800 – set på edbpriser.dk)
- Oben BC-139 Ball Head (ca. $150 hos B&H)
- Really Right Stuff BH-40 LR Ballhead (ca. kr. 3.000 – set hos goecker.dk)
|