Docken
Allernederst på din skærm finder du docken, der består af en vandret række af programikoner. Du kan se programmernes navne ved at lade musen hvile over hvert af ikonerne.
Klikker du på et af ikonerne, vil det pågældende program med det samme åbnes. Når et program er aktivt, vil du se en lille sort prik under programikonet.
Det er ikke alle din computers programmer, der befinder sig i docken. Hvis du åbner et program, som ikke befinder sig i docken, vil dets program-ikon dog vise sig til højre for dine dock-programmer for at angive, at programmet er aktivt. Ikonet forsvinder igen, når du lukker programmet ned.
Som udgangspunkt er docken fyldt med programmer, der følger med til din Mac. Du kan dog selv tilpasse docken, så den kun indeholder genveje til de programmer, du selv bruger oftest.
For at fjerne et program fra docken trækker du bare dets ikon ud i papirkurven yderst til højre. Vil du føje et nyt program til docken, skal du først finde det i Finder eller Launchpad, og derefter trække det ned på en plads i docken.
|
Programmet Finder vil altid være aktivt, og kan ikke fjernes fra docken.
|