Båndets knapper
I båndet findes mange forskellige slags knapper, der opfører sig lidt forskelligt. Nogle knapper kan du blot klikke på for at vælge den pågældende funktion, som fx knappen
Ny e-mail under fanen
Startside i mappen
Post. Nogle knapper fungerer som genveje til udvidede menuer, hvori du kan foretage yderligere valg. Disse knapper er udstyret med en lille pil nederst – et eksempel på dette er knappen
Nye Elementer under fanen
Startside. Andre knapper er todelte, som fx knappen
Skriftfarve under fanen
Meddelelse, når du arbejder i et meddelelsesvindue i Outlook. Med disse kan du enten klikke på selve knappen for at vælge den senest brugte indstilling, eller du kan klikke på den lille pil til højre for knappen for at vælge en ny indstilling.
Derudover findes der lidt mere specielle knapper i nogle faner – bl.a. rullemenuer og gallerier. I mappen
Post under fanen
Vis finder du fx galleriet
Indstillinger for arrangement, der i et stort område viser eksempler på de forskellige måder at sortere dine mails på. Du kan bladre mellem de forskellige muligheder ved hjælp af pileknapperne i højre side af galleriet, eller få vist hele galleriet på en gang ved at klikke på knappen
Mere under pileknapperne.
I mange af båndets funktionsgrupper er der nederst til højre i gruppens felt placeret et lille diagonalt pile-ikon. Dette ikon kaldes
Vis dialog, og giver adgang til mere avancerede indstillinger, der er relateret til den pågældende funktionsgruppe. Når du trykker på pile-ikonet, vil indstillingerne åbnes i et nyt, lille vindue.
|
Hvis du placerer musemarkøren et vilkårligt sted i båndet, kan du ved hjælp af musens scroll-hjul bladre mellem de forskellige faner uden at skulle klikke på hver enkelt fane.
|