Topmenuen

Topmenuen er den grålige bjælke, du ser øverst på din skærm, og som rummer en række menupunkter – fx Arkiv, Rediger og Oversigt. Topmenuen er en meget central del af din Macs styresystem, idet du ofte har brug for de funktioner, der er gemt under topmenuens menupunkter.

Topmenuens indhold knytter sig til det program, du i øjeblikket arbejder med. Åbner du et nyt program, vil menupunkternes navne i topmenuen derfor ændre sig og afspejle det nye programs funktioner. Til venstre i topmenuen vises med fed skrift navnet på det program, der i øjeblikket er aktivt på din skærm.

Yderst til venstre i topmenuen befinder der sig et Apple-symbol. Dette ikon er synligt, ligegyldigt hvilket program du i øjeblikket bruger, og når du trykker her, vil det altid være de samme muligheder, der viser sig. I denne menu kan du bl.a. slukke/genstarte din computer, logge ud og finde oplysninger om dit system.

Til højre i topmenuen finder du en række statusikoner, der bl.a. viser dig hvad klokken er, højtalernes lydstyrke, din computers resterende batteriniveau samt din Wi-Fi-status. Du kan klikke på de enkelte ikoner hvis du vil se flere oplysninger, eller hvis du vil justere ikonets fremtoning.
Du kan på din Mac vælge, at topmenuen kun skal vise sig, når du fører musen til toppen af skærmen. På den måde kan du få lidt ekstra plads på skærmen til dine programvinduer. For at gøre dette skal du åbne Systemindstillinger, vælge Generelt > Vis og skjul menulinjen automatisk. Her har du også mulighed for at gøre docken og topmenuen mørk.
SÅDAN KOMMER DU I GANG
SÅDAN FÅR DU ADGANG TIL FÅ MERE UD AF MAC – MACOS SIERRA OG ALLE VORES ANDRE GUIDES

Vi har et introduktionstilbud til dig:

Fuld adgang til alt fra Libris

Kr. 49,- per måned

TILMELD
Libris Media ApS
c/o CPH Office
H.C. Ørsteds Vej 50c, 1.
1879 Frederiksberg C
Email: support@juusu.com
Tlf.: 3264 1230
Vores telefoner besvares:
mandag til fredag mellem 10 og 12.

Cvr: 13394482
Bank: Reg.nr. 4784 kontonr. 0016940461

Ubegrænset adgang til viden om dit digitale liv

Juusu er en online tjeneste der giver dig et sjovere og nemmere digital hverdag - og arbejdsliv. Her får du ubegrænset adgang til guides fra Danmarks dygtigste forfattere og redaktører fra Libris. Disse guides har solgt mere end 9 millioner eksemplarer i Danmark siden 1994.

Du får adgang til Juusu med dine favorit gadgets; PC, Mac, iPhone, iPad, Android Tablet, Android Phone, Windows Phone eller Microsoft Surface.