Opsæt din netforbindelse

Det er meget nemt at logge på en trådløs internetforbindelse fra din Mac-computer.

Start med at klikke på Wi-Fi-ikonet øverst i højre side af topmenuen på din computer. Nu vises en liste over de Wi-Fi-netværk, din computer kan registrere i nærheden. De netværk, der er beskyttet med en adgangskode, er på listen udstyret med et hængelås-ikon.

Vælg dit netværk, og indtast netværkskoden, hvis der er indstillet en. Herefter vil din Mac koble sig på internettet og opretholde forbindelsen, så længe den er inden for Wi-Fi-netværkets rækkevidde. Antallet af ringe i Wi-Fi-symbolet angiver styrken på forbindelsen.

Din Mac husker automatisk de Wi-Fi-netværk, du indstiller. Den kan derfor oprette forbindelse af sig selv, hver gang den kommer indenfor rækkevidde af et netværk, du har adgang til – både i hjemmet, på dit arbejde, i skolen, på biblioteket mv.

På stationære Mac-computere samt lidt ældre bærbare Macs kan du også koble dig på nettet via et internetkabel. Sæt bare internetkablet fra routeren i ethernetporten, der sidder bagpå eller på venstre side af din Mac. 
Har du en nyere bærbar Mac, skal du bruge en omformer, hvis du vil bruge et gammeldags internetkabel i stedet for en trådløs netforbindelse. Omformeren kan købes direkte på Apples hjemmeside: apple.com/dk/search/ethernet
SÅDAN KOMMER DU I GANG
SÅDAN FÅR DU ADGANG TIL FÅ MERE UD AF MAC – MACOS SIERRA OG ALLE VORES ANDRE GUIDES

Vi har et introduktionstilbud til dig:

Fuld adgang til alt fra Libris

Kr. 49,- per måned

TILMELD
Libris Media ApS
c/o CPH Office
H.C. Ørsteds Vej 50c, 1.
1879 Frederiksberg C
Email: support@juusu.com
Tlf.: 3264 1230
Vores telefoner besvares:
mandag til fredag mellem 10 og 12.

Cvr: 13394482
Bank: Reg.nr. 4784 kontonr. 0016940461

Ubegrænset adgang til viden om dit digitale liv

Juusu er en online tjeneste der giver dig et sjovere og nemmere digital hverdag - og arbejdsliv. Her får du ubegrænset adgang til guides fra Danmarks dygtigste forfattere og redaktører fra Libris. Disse guides har solgt mere end 9 millioner eksemplarer i Danmark siden 1994.

Du får adgang til Juusu med dine favorit gadgets; PC, Mac, iPhone, iPad, Android Tablet, Android Phone, Windows Phone eller Microsoft Surface.