Flere tips til gode gruppebilleder

Hvad er en af de helt store udfordringer ved at tage gruppebilleder (ud over at få folk jævnt belyst, hvilket faktisk er nemt nok – placer blitzen længst muligt væk)? Det er at få alle ansigter med på billedet. Et ansigt er gemt bag en andens hoved (eller hår, eller en hat). Fidusen? Fat en trappestige, og skyd fra et højere perspektiv. Når alle skal kigge opad, er risikoen langt mindre for, at nogen bliver skjult. Og et andet tip: Tiden er din fjende, for jo længere tid, der går, desto mere mister gruppen interessen. Så lige så snart du har folk på plads, skynder du dig at tage det pokkers foto (tag syv eller otte hurtigt efter hinanden, og det er det). Inden du går i gang med opstillingen, er det i øvrigt smart at bede én eller to fra gruppen om at hjælpe med at flytte rundt på de andre. På den måde skal du nemlig kun lære navnene på to personer udenad.

Sådan holder du styr på tropperne under optagelsen
Husk på, at du er chefen for denne gruppefotografering, og hvis du står skjult bag kameraet med øjet klistret til søgeren, mister du kontrollen over gruppen. Er de først begyndt at småsnakke indbyrdes, kan det være noget af en opgave at få deres fokus rettet tilbage mod dig. Så brug stativ og fjernudløser, hvis du har mulighed for det, for så kan du bevare øjenkontakten med alle, mens du dirigerer rundt med dem. Hvis du taler til dem, har de heller ikke så gode chancer for at sludre med hinanden, og du har bedre styr på forløbet. Ikke for mange svinkeærinder – få det overstået hurtigt!

SÅDAN KOMMER DU I GANG
SÅDAN FÅR DU ADGANG TIL BOGEN OM DIGITAL FOTOGRAFERING, BIND 4 OG ALLE VORES ANDRE GUIDES

Vi har et introduktionstilbud til dig:

Fuld adgang til alt fra Libris

Kr. 49,- per måned

TILMELD
Libris Media ApS
c/o CPH Office
H.C. Ørsteds Vej 50c, 1.
1879 Frederiksberg C
Email: support@juusu.com
Tlf.: 3264 1230
Vores telefoner besvares:
mandag til fredag mellem 10 og 12.

Cvr: 13394482
Bank: Reg.nr. 4784 kontonr. 0016940461

Ubegrænset adgang til viden om dit digitale liv

Juusu er en online tjeneste der giver dig et sjovere og nemmere digital hverdag - og arbejdsliv. Her får du ubegrænset adgang til guides fra Danmarks dygtigste forfattere og redaktører fra Libris. Disse guides har solgt mere end 9 millioner eksemplarer i Danmark siden 1994.

Du får adgang til Juusu med dine favorit gadgets; PC, Mac, iPhone, iPad, Android Tablet, Android Phone, Windows Phone eller Microsoft Surface.